GHH - Holstenerforbundet i Danmark
Holstener hingste...Stjerner for fremtiden
GHH - Holstenerforbundet i Danmark Om GHH GHH hingste...Stjerner for fremtiden Salgsliste - heste til salg Kalender Nyheder Online stambog Links Debat
GHH - Holstenerforbundet i Danmark GHH - Holstenerforbundet i Danmark


28-12-2008 - Julehilsen til alle
Vi er nu nået til årets slutning og sender hermed et lille resume på dette års forløb

Vi startede sæsonen med hingstefremvisning ved landsstævnet i Dalby d. 7. marts 2008, hvor vi samtidig sponserede en SB springning. Arrangementet gik udmærket, men da det i flere år ikke har haft den store interesse fra avlernes side, har vi valgt i 2009 at samle de avlere, der er interesseret, i en bus og køre til hingstefremvisningen i Neumünster, lørdag den 31. januar. Man kan stadig nå at tilmelde sig efter først til mølle princippet til Gynther Edlefsen på tlf. 73 76 10 07/ 40 29 02 53, pris: 200 kr. inkl. billet til fremvisningen.
Bedækningssæsonen startede uheldigt, da Thomas Petersen valgte at sige op som hingsteholder, efter at bedækningssæsonen var startet. Det betød, at vi ikke nåede op på det samme antal hopper som i 2007.
Hoppekåring og følskue gik over al forventning. Der blev kåret 32 hopper hvoraf de 3 blev kåret på Sjælland, og vi har registreret næsten 100 føl, hvilket er flere end året 2007. 10 føl blev registreret på Sjælland.
Udflugten d. 13. september gik i år ned til familien Margens, der bl.a. opdrættede hingsten Come On, samt til Søren Von Rönne hvor vi foruden nybyggeri og avlshopper, så hingstene Artani og Cartani. Til forbesigtigelsen den 21. november på Ryttergården i Toftlund, mødte to hingste frem, hvoraf den ene hingst, af dommerne, blev anbefalet at møde i Elmshorn. Hingsten er efter Capo – Campecino – Leonid – Corleone, opdrættet af Ketty og Egon Jessen, Grøngrøft.
Vi har netop haft møde med N. Boley vedr. hingste til inseminering i 2009, og kan oplyse at antallet er udvidet til ca. det dobbelte i forhold til 2008. Derved forventer i at gå en god bedækningssæson i møde.
Efter klager fra flere medlemmer har vi i 2009 genindført vores kalender. Jeg vil her gøre opmærksom på at der medfølger et girokort til betaling af medlemskab. Ved betaling bedes man oplyse navn, adresse og evt. e-mail adresse. Ved bankoverførelse; reg.nr. 7990 konto nr. 1029771.
Med dette vil jeg ønske alle vore medlemmer og kunder en glædelig jul samt et godt nytår.

Med venlig hilsen på G.H.H.’s vegne Jens Peter Schmidt.



Om GHH | Hingste | Salgsliste | Kalender | Nyheder | Stambog | Links | Debat

Design: Långawten Software